Hvor mange gæster til bryllup? Sådan laver I den perfekte gæsteliste
- Dan Mortensen

- 10. maj
- 2 min læsning

At lave gæstelisten til jeres bryllup er en af de første – og sværeste – beslutninger. Hvor mange skal I invitere? Og hvordan finder man balancen mellem ønsker, budget og forventninger?
Start med budgettet.
Antallet af gæster er den største faktor for jeres samlede bryllupsbudget.
Hver gæst koster typisk mellem 600–1.500 kr. pr. kuvert afhængigt af niveau og lokation.
Det betyder:
40 gæster = overskueligt og intimt
70 gæster = klassisk dansk bryllup
100+ gæster = stor fest
Hvis budgettet presser, er gæstelisten det mest effektive sted at justere.
Hvad føles rigtigt for jer?
Inden I kigger på “hvad man plejer”, så stop op og mærk efter.
Vil I:
Have en intim dag med nærmeste familie og vennekreds?
Eller en stor fest med alle I kender?
Mange brudepar i Nordjylland vælger i dag mindre bryllupper med mere nærvær – fremfor store selskaber, hvor man kun når at sige hej.
Der er ikke noget rigtigt valg. Kun det der passer til jer.
Lav en A- og B-liste (det virker faktisk) :-)
En simpel metode, der sparer jer for mange diskussioner:
A-listen: Dem I ikke kan forestille jer dagen uden
B-listen: Dem I gerne vil invitere, hvis der er plads.
Start med A-listen. Når I har jeres tal, kan I justere op eller ned.
De svære valg (og hvordan I håndterer dem)
Her skal I være super ærlige overfor jer selv.
De typiske dilemmaer:
Kolleger – alle eller ingen?
Fjerne familiemedlemmer?
“Vi blev inviteret til deres bryllup…”
Mit bedste råd: Inviter ikke af pligt!!
En god regel kunne være: Hvis I ikke naturligt har kontakt i hverdagen, behøver personen ikke være med.
Tænk på stemningen – ikke kun antallet
Det mange overser er dynamikken.
Et godt bryllup handler ikke om, hvor mange I er – men hvordan det føles.
Spørg jer selv:
Kan folk tale sammen?
Er der en god energi?
Føler vi os afslappede?
Ofte giver færre gæster en langt bedre oplevelse.
Børn til bryllup – ja eller nej?
Det spørgsmål stille mange kommende brudepar sig selv.
Fordele ved børn:
Familievenlig stemning
Afslappet og levende
Ulemper:
Mere støj og mindre struktur
Beslut det tidligt – og skriv det tydeligt i invitationen. Det påvirker både jeres gæsteliste og hele dagens flow.
Lokationen bestemmer mere end I tror
Jeres valg af feststed sætter naturlige rammer.
Mange steder fungerer bedst med et bestemt antal gæster – både i forhold til plads og stemning.
Et godt råd: Find jeres lokation tidligt, og lad den hjælpe med at definere gæstelisten.
Afslutning
Der findes ikke et perfekt antal gæster – kun det antal, der giver jer den bedste dag.
Start med det nære. Vær ærlige i jeres valg. Og husk: Et bryllup bliver ikke bedre af flere gæster – men af de rigtige gæster.
Når gæstelisten først er på plads, bliver resten af planlægningen markant nemmere.
Skal I også finde den rigtige bryllupsfotograf?
Når I har styr på gæstelisten, begynder de næste store valg – blandt andet fotografen, der skal forevige det hele.
Læs gerne dette indlæg: https://www.danmortensen.com/post/sådan-finder-du-den-rigtige-bryllupsfotograf-en-guide-til-brudepar
👉 Se hvordan jeg arbejder som bryllupsfotograf i Nordjylland: https://www.danmortensen.com




Kommentarer